Livet går for stærkt

Livet går for stærkt. Jeg talte i dag med et familiemedlem som jeg ikke har talt med i et par uger. Sådan følte jeg det i hvert fald, indtil han sagde: BTW...don't be a stranger, it's been 4 months... Hvortil jeg tænkte: Yeah right! Men da jeg så talte ugerne efter, så havde han faktisk ret! Det var før jul. GISP!

Hvad gør man så? Man sætter sig for at leve i nuet. Det følte jeg nu også jeg gjorde før. Men sætter sig også for at presse endnu mere ind i sin hårdt pressede tidsplan. Ikke en eneste aften må gå til spilde. Og alle de gode intentioner er der jo...men allerede nu er jeg bagefter. Skulle faktisk have skrevet et brev til en god veninde, der pludselig efter 3 års "drifting apart" tog kontakten op igen. En dag i sidste uge lå der pludselig et brev i min postkasse. Altså i den uden for min dør, udenfor... altså den postkasse som normalt er til dagens avis og en overflod af reklamer, jeg aldrig læser. Men der lå pludselig et gammeldags brev... med frimærke! Jeg blev så rørt. Jeg mener, der skal mere til, end at trykke på send til en mailbox... Så hun fortjener et svar, vel gør hun. Uanset hvordan hun havde kontaktet mig, så er det bare om at tage imod det menneske der rækker ud efter dig. Så må man jo - når kontakten er genetableret - tage stilling til, om det menneske tilfører dig noget eller blot suger energi fra dig. Jeg giver en melding om status i den sag senere... Men til tasterne med mig; jeg skal lige gøre status på de sidste 3 år af mit liv.